Udemiljø
Med legen som læringsfokus på vores legeplads, kan børnehaven tilbyde et helt unikt udeområde bestående af ca. 10.000 m2.
I Majgården finder du flere forskellige områder, der indbyder til forskellige former for leg. Eksempelvis har vi en flisebelagt legeplads med mulighed for at cykle, køre på traktor og mooncar samt små lege miljøer hvor børnene kan finde ro til fordybelse i legen. -sandkasse, klatrestativ, gynger, bakke med rutsjebane, vand kanal, bålplads samt en overdækket terrasse.
Tilstødende til legepladsen ligger vores store have med mulighed for at bygge huler, klatre på vores Tarzan bane, lege indianer i vores indianer lejre, gynge, hygge i shelters, legehus, udekøkken, stor terrasse område hvor vi tager vores Lego eller dukker med ud, tage en slapper i vores hængekøjer og en stor have med plads til en go omgang fodbold, eller gode gammeldags sanglege.
Vi har fået anlagt en fantastisk cykel-/mooncar bane på vores gamle gedefold. Pladsen vil, når den står færdig, også indbyde til det æstetiske med beplantningen, af duftende buske, blomster, bær buske etc.
Fælles for alle børnene i Majgården er, at de har mulighed for at lege ude i alt slags vejr, idet vi har indrettet vores gamle maskinhus til en indendørs legeplads. Her er der mulighed for at bygge motorik baner, lave kreative ting, sandkasse leg samt kørsel på mooncar, cykler, traktorer etc.
Børnehuset Majgården
Elsøvej 233,
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 9970 6637
Mail: bettina.lund@morsoe.dk